Den kendte kunstsamler
Frank Nicolajsen udstiller en
del
af sin Kieldrup-samling
Frank
Nicolajsen her fotograferet under en middag 7. oktober 2023 hos
fællesvennerne Lone og Per. Som en af landets største samlere af
dansk guldalderkunst har den nu 87-årige, frisk som en havørn,
foræret hundredvis af sin kolossale malerisamling til Vestjysk
Kunst Fond.
Fra den enorme samling frem til 22.
oktober 2023 udstiller Toldboden i Lemvig 40 malerier af den
mere eller mindre anonyme guldaldermaler A.E. Kieldrup
(1827-69).
(Nu venter vi på Franks erindringer om sit fantastiske liv i
kunstens verden).
Allis Helleland, forhenværende
direktør for Statens Museum for Kunst, herover ved et pressemøde
sammen med nu afdøde forskningsleder på museet, Kasper Monrad, og
Politikens Peter Michael Hornung, har skrevet i kataloget om
maleren. Og hun ved, hvad hun skriver om. "Som det var tilfældet
med mange af sine "ukendte malere" figurerer Kieldrup kun med
ganske få linier i den gængse danske kunsthistorie".
Om Frank Nicolajsen skriver Helleland bl.a.: "Frank Nicolajsens
særkende som kunstsamler er at han gennem alle årene siden 1948
har samlet bredt ind af de danske guldaldermalere fra
begyndelsen og midten af 1800-tallet. Samlingen tæller over 100
forskellige navne, som nu er repræsenteret i Vestjysk Kunst
Fond":
Men Frank Nicolajsen er ikke den
eneste, som har interesseret sig for Kieldrup. Storsamleren
generalkonsul Johan Hansen havde 11 i sin samling, et af dem med
på aktuelle udstilling, alle solgt på hans enorme auktion i 1932
fordelt over 13 kataloger. I en lille bog om hans store samling,
ukendt år, er medtaget 1887 værker samt hans egen beskrivelse om
interessen for kunst. Denne bog og de 13 auktionskataloger giver
et indgående kendskab til en af de største danske kunstsamlere.
21 malerier af Kieldrup var med på
Rådhusudstillingen i 1901, over 2400 numre var udstillet på
denne gennem tiderne største udstilling af dansk kunst,
heriblandt adskillige mindre kendte navne, som i dag alle er
glemte.
Kieldrup var en flittig Charlottenborg-udstiller, 19 gange fra
1836 til 1850 med 65 malerier. Prismæssigt befinder Kieldrup sig
ikke blandt sværvægterne. Artprice.com har 177 salg med siden 1987
med højeste hammerslag på 140.000 kr. solgt i 2016 hos Bruun Rasmussen
for et motiv fra Møns Klint, som han har malet gentagne gange,
og som der er to med af på udstillingen.
Sommerspiret Møens Klint. 30 x 42 cm. Signeret AEK.
"Som der er tilfældet med mange af hans kunstnerfæller", skriver
Allis Helleland, "med samme uddanelse og ophold i det tyske var
eftertiden hård ved Kieldrup. Man kan sige at hans liv og
karriere i høj grad var påvirket af den politiske situation.
Opvæksten i en tysksindet familie, de to krige og hans
studieophold i Tyskland var med til at forme ham og hans
eftermæle".
"Op gennem hele 1900-tallet"; skriver Allis Helleland, "var der
stille om hans kunst. Kun af og til dukkede der billeder af ham
op på kunstauktionerne, hvor Frank Nicolajsen de seneste årtier
har erhvervet dem".
Landskab med vandmølle ved fjord. Pige på bryggen. I
baggrunden sneklædte fjelde. 29x40 cm.
Man må håbe udstillingen i Toldboden i Lemvig i 2023 får de unge
kunsthistorikeres interesse for de glemte guldalderkunstnere med
håb om, at Kieldrup kan indtage den plads i den danske
kunsthistorie, som han fortjener, slutter Helleland med.
|
Kunstbogen.dk
12. oktober 2023
Fotos fra kataloget
Personfotos: Preben Juul Madsen
|